Flotte resultater til Rødovre Plus Cup 2014

Flotte resultater til Rødovre Plus Cup 2014

Bramsnæs Taekwondo Klub havde 11 deltagere med til lørdagens Rødovre Plus Cup. Det var første stævne for flere af deltagerne, så det var nogle meget spændte udøvere, vi sendte ud på banerne. Inklusiv familie var vi 19 mennesker i alt fra Bramsnæs, så vi fyldte godt på tribunen! Både kamp og teknik foregik i samme sal, så der var rigeligt med underholdning dagen lang.

Den første der skulle på banen var Helene. Hun var desværre den eneste i sin gruppe, så hun skulle denne gang ikke konkurrer mod nogen. Hvilket var ærgerligt, da hun var super godt forberedt. Det viste hun også med flotte resultater! Der var vidst ikke mange der kunne se, at hun overhoved var nervøs!

Få minutter efter gik Sabonim Flemming på banen ved siden af. Der var 4 andre i Flemmings gruppe – bla. nogle han har konkurreret med før. Trods nerverne gik Flemming to flotte poomsa’er og endte med en bronze medalje.

Næste Bramsnæsser var Jakob Frost. I Jakobs gruppe var de 7 drenge, der skulle gå taeguek 2 og 4. Dette var Jakobs første stævne, og han klarede det super flot. Han endte på en 6. plads.

Så blev det Emma og Hannahs tur. I deres gruppe var de 8 piger. Det var også deres første stævne, og på trods af nervøsitet, klarede de sig godt! Konkurrencen i deres gruppe var meget hård, men Emma endte alligevel på en 5. plads, og Hannah på en 7. plads.

Imens Emma og Hannah var på gulvet i en ene ende af hallen, var først Mark og derefter Alexander på gulvet i den anden ende – altså i kamp disciplinen. Både Mark og Alexander havde deres første kampstævne tilbage til Rødovre Summer Cup i sommers, og har glædet sig til at komme på banen igen lige siden! Marks kamp kunne ikke have været mere lige. Han viste virkelig, at han havde udviklet sig siden sidste gang og kæmpede en super flot kamp. Han endte i sudden death, og tabte desværre det sidste point (5-6).

Alexander mødte også en lige modstander. Han var bagud i starten af kampen, men fik kæmpet sig op på sin modstander så de til sidst stod lige. Desværre tabte han kampen i de sidste 10 sekunder og kampen endte 6-8.

En time efter var det Camillas tur på gulvet. Der var 8 piger i hendes gruppe bla. flere meget dygtige piger fra Grækenland. Hun endte på en 7. plads, men var selv tilfreds efter første stævne i 2 år!

De sidste to der skulle på gulvet var Maria og Anthony. Da da var de eneste de deres grupper, skulle de gå imod hinanden. Både Maria og Anthony havde trænet intensivt op til stævnet, og var begge spændte. Den første var Maria Sayson, der med overbevisning giv sin to taeguk’er meget flot og endte på en første plads. Anthony kæmpede med nervøsiteten i første halvdelen af første runde, med overvandt nerverne og leverede en flot præstation.

Da de til teknikstævnet første uddelte medaljer/pokaler til sidst, blev det til 12 lange timer i Rødovrehallen. Men vi havde en sjov og hyggelig dag sammen, med masser af snak, træning og kage. Vi takker alle deltager + familie og for en dejlig dag. Vi glæder os til i fællesskab at arbejde frem mod næste teknikstævne til februar.

rødovre-plus-cup

Alle med deres flotte klubdragter på!
Alle med deres flotte klubdragter på!