Baggrundsviden

For at sætte historien bag vores klubnavn i rette perspektiv, er det nødvendigt at starte med en beretning omkring datidens forhold i Korea.

Der er ikke nogen eksakt datering på, hvornår kampkunster for alvor systematiseres, men der er fundet adskillige fremstillinger og fortællinger, som indikerer at vi helt tilbage til 400 år før vor tidsregning, har anvendt diverse kampteknikker på systematisk vis. Eksempelvis er der i vestlig literatur en historie om to græske boksere, Greugas og Damoxenus, hvor det fortælles at Damoxenus dræbte Greugas med et fingerstød til armhulen. I takt med at krigsførelse blev mere organiseret, blev også kampteknikkerne mere sofistikeret og videreført til andre områder i verdenen. Her forandredes de under inspiration og påvirkning fra de respektive kulturer , traditioner og allerede eksisterende kampformer.

I Østen udvikledes disse kampteknikker yderligere og blev henover tid til desideret kampkunst. Ikke mindst på grund af den overvejende religiøse påvirkning, som kampformerne ofte var underlagt.
Netop religionernes udvikling har haft stor indflydelse på udbredelsen og udviklingen af kampkunsten. I Korea var det hovedsagligt religionerne Budhismen der henover tid blev den dominerende religion. En markant påvirkning er i denne tid sket fra Kina, idet rigtig mange koreanske munke drog til Kina for at studere i de kinesiske klostre. I samme periode skete der også en stor udbredelse af skriftsproget hvilket var begyndelsen på en ny storhedstid i den koreanske historie3kongeriger

I år 540 var den Koreanske Halvø opdelt i tre kongedømmer. Mod nord var der Koguryo som var det største kongedømme, til sydvest Baekje (Paekche) og sydøst Silla, som var det mindste, men muligvis rigeste af de tre kongedømmer, idet denne landsdel havde særlig frugtbar jord og direkte adgang til handel med Kina.
På dette tidspunkt, år 540, var kong Chinhung ved magten i Silla. Han stod bag en markant ekspansion af Silla og erobrede store dele af både Koguryo og Baekje. Han stod også bag skabelsen krigerordenen Hwa Rang Do

Hwa Rang Do – “Blomstrende Ungdoms Vej”

Kong Chinhung (også stavet Jinheung) skabte med hjælp fra en på det tidspunkt berømt Budhistisk præst ved navn Won Kwan Bopsa (ja det hed han altså 🙂 ) et kampsystem baseret på naturens love. Da konceptet var i dets spæde opbygning, blev det symboliseret ved det velkendte UM-YANG-tegn.

palgwe_umyang

Kriger-ordenen Hwa Rang Do var ikke alene dygtige krigere. De blev også uddannet i både musik, dans, litteratur, kunst, videnskab samt naturligvis den Budhistiske tro. Medlemmerne af ordenen var særlig udvalgt, idet kong Chinhung havde udsted et dekret om, at drenge af god familie og med høj moral, skulle tilslutte sig ordenen (beskrevet af en munk i det 13. århundrede). De blev således ikke alene anerkendte soldater, men også forbilleder i befolkningen som de kultiverede og ædle krigere de var.

Kamp-konceptet og i særdeleshed nærkampteknikkerne var, ligesom tegnet UM-YANG, opbygget omkring modsætningernes enhed, hvor blandingen af eksempelvis hårdt og blødt eller lineært og cirkulært tilsammen giver den ultimative effekt. Det forlød, at de lineære stød kunne gennembryde modstanderens panser (som dengang jo var lavet af træ) og at krigernes cirkelspark var så hurtige og kraftfulde, at modstanderne troede Hwa Rang krigernes fødder var sværd.

Hwa Rang krigernes ekseptionelle kampånd har dannet genstand for mange fortællinger og er gengivet i den omfattende Hwa Rang poesi som forefindes på bloktryk. Det siges at der stadig ligger store mængder litteratur fra denne tid på bloktryk, som endnu ikke er oversat.
Selv i nyere tid er historierne omkring Hwa Rang og King Jinheung gengivet i en koreansk tv serie (Queen Seon Deok)

Antikke indgraveringer og hulemalerier fundet i Korea viser kæmpere i positurer vi kender fra nutidens Taekwondo

Antikke indgraveringer og hulemalerier fundet i Korea viser kæmpere i positurer vi kender fra nutidens Taekwondo

Antik tegning som viser den måske aller første systematisering af kampformen som senere blev til Taekwondo

Antik tegning som viser den måske aller første systematisering af kampformen som senere blev til Taekwondo

Historien om Kwan Chang

Nu da vi har lidt baggrundsviden om datidens tre kongedømmer (som senere blev til Korea), er scenen sat for historien om Kwan Chang.

Kwan Chang var søn af General P’u Mil, som i år 570 var hærfører for Silla kongedømmet. Selvom Kwan Chang kun på dette tidspunkt var 16 år, var han allerede en dygtig Hwa Rang kriger, og kæmpede således som officer helt i front mod kongedømmets fjender, der på dette tidspunkt primært var Baekje Kongedømmet.

Kwan Chang blev under ét af talrige slag taget til fange. Hans skjold var dekoreret så det fremgik, at han var General P’u Mil’s søn og han blev derfor ført til Baekje Generalen. Da man fjernede Kwan Changs hjelm, blev Baekje generalen så forbløffet over hans unge alder. Han tænkte straks på sin egen unge søn og besluttede sig for ikke at henrette Kwan Chang, selvom det var normal praksis med tilfangetagne officerer. I stedet blev han sat fri og kunne drage tilbage til Sillas linjer.

Her gik Kwan Chang straks til sin fader og bad om at få lov til igen at kæmpe i spidsen for sine mænd, hvilket General P’u Mil gav ham lov til.
Efter et dagslangt slag ville skæbnen, at Kwan Chang igen blev overmandet og afvæbnet. Det lykkedes ham dog på et tidspunkt at vriste sig løs fra de to mænd som hold ham fast og slog dem begge ihjel med de bare næver.
Kwan Chang vendte sig mod Baekje Generalens næstkommanderende og angreb ham. Med et velplaceret springspark dræbte han ham men han stadig sad på sin hest, 8 fod i vejret.

Til sidst lykkedes det dog Baekje soldaterne at overmande Kwan Chang, og han blev igen fremstillet for deres General. Generalen var meget oprevet over, at Kwan Chang havde taget livet af han bedste officer. “Jeg gav dig livet på grund af din ungdom, men nu vender du tilbage og tager min bedste offirs liv” sagde han til Kwan Chang, hvorefter han huggede hovedet af ham, bandt det fast på hans krigshest, og sendte den tilbage til Sillas linjer.

Her modtog General P’u Mil sin søns afhuggede hoved. Han tørrede blodet væk med sit ærme og proklamerede til sine folk: “Min søns ansigtsudtryk er som da han var i live. Han døde for at kunne tjene sin konge. Der er intet at fortryde!”. Derpå drog han med sine mænd ud for at kæmpe og besejrede denne gang Baekje.

Denne fortælling er én af de mest kendte fortællinger om Hwa Rang krigeres ædelhed og kampvilje, og den danner blandt andet grundlag for en Hwa Rang sværd kata.

Billedet herunder forestiller Kwan Chang, Søn af General P’u Mil, i kamp mod Paekche (Baekje) ca. år 600-700

Baggrundsviden samt historien om Kwan Chang er fundet dels på Internettet (relevante links indsat i teksten) samt fra bogen Hwarang Do af Joo Bang Lee (1978).