Taekwondo Summer Camp 2018

Kort om Taekwondo Summer Camp

Dansk Taekwondo Forbund arrangerer hvert år en fantastisk Sommerlejr for alle Taekwondo udøvere i Danmark.
2018 er ingen undtagelse, og det vil naturligvis glæde os, hvis rigtig mange af Jer kunne tænke Jer at deltage sammen med os.

Hvis du er under 14 år, skal du tilmelde dig lejren med en voksen som ledsager. Flere børn under 14 kan være ledsaget af samme voksen, men det er vigtigt at få dette aftalt inden tilmelding.

Vi har herunder skrevet nogle punkter om hvad sommerlejren er, hvordan vi er indkvarteret, hvordan vi sørger for mad og drikke samt hvad du får med hjem i bagagen efter en lejr. Vi håber på at både nye som gamle medlemmer vil tage med os og få en hyggelig uge.

Hvor sker det?

Rødovre Parkvej 425
2610 Rødovre,

Hvornår er det?

7. juli 2018 -13. juli 2018.
Bramsnæs Taekwondo deltager fra lørdag den 7. til og med tirsdag den 10. juli 2018.

Hvor overnatter vi?

Vi har vores egne telte med og vi overnatter således på hallens boldbaner. Toiletvogne er opsat og der er naturligvis åbent til haller, bade og omklædningsrum.

Vi har desuden et fælles opholds-telt med, hvor vi laver mad, spiser, slapper af mellem træningerne, spiller brætspil og hygger os om aftenen.

Hvad med mad?

Vi laver selv mad og vi kan gøre det både bedre og billigere end hvis vi tilkøber det på lejren. Vi har kogeplader, køleskab og køkkengrej med, så det eneste du skal have med er et par viskestykker – for opvasken deles vi nemlig også om J
Vi har stor succes med at centralisere alle fælles indkøb. Derfor kan vi servere mad der er konger værdig, lave snolder og guf et par aftener og alligevel holde omkostningerne i bund.

Hvem underviser os på lejren?

En lang række super dygtige instruktører, som på hver deres felt er en del af verdenseliten er parat til at undervise. Der er således rig mulighed for at blive undervist af de samme instruktører som landsholdsdeltagere og elitekæmpere. Og vigtigst af alt, så er træningerne tilpasset både alder og bæltegrad, så alle kan få noget ud af at være med.

Hvad laver vi når vi ikke træner?

Vi træner rigtig meget på lejren. De flittige når gerne 4 træninger om dagen.
Men når vi holder fri mellem træningerne og om aftenen, så hygger vi os i fællesteltet med kort- og brætspil, musik og masser af fis og ballade. Der er også fodboldturnering og andre klubkonkurrencer som eksempelvis beach-volley eller tovtrækning. Og når de mindste er gået til ro og stilheden sænker sig over lejren, så er der også mulighed for at de voksne kan besøge lejrens festtelt, eller sidde i vores eget telt med en kop kaffe eller et glas vin.


En dag på sommerlejr, vil typisk se sådan her ud:

08:00-09:00 Morgenmad i klubbens fællestelt
09:30-11:00 Træning på alders- og gradsinddelt hold med nogen af verdens bedste instruktører
11:30-12:30 Frokost og pause
13:30-15:00 Træning på alders- og gradsinddelt hold med nogen af verdens bedste instruktører
16:00-17:30 Specialtræning (valgfrie hold – eksempelvis Zumba, Judo, MMA, massage)
18:00-19:00 Aftensmad i klubbens fællestelt
19:00-23:00 Hygge og samvær i klubben og med andre klubber

Hvad koster det at blive en del af denne fantastiske begivenhed?

Lejrprisen pr deltager med træning alle dage er 1000 kroner per person. For alle medlemmer under 18 år dækker klubben deltagergebyret 100%.
For medlemmer over 18 år, yder vi tilskud på 50%.
Dagtræninger koster 300 kroner.

Hertil kommer der transport og kost hvortil klubben ikke yder tilskud. Transport er i år billig, da lejren afholdes i Rødovre
Sidste år formåede vi at holde omkostningen på transport og kost omkring 300 kroner for hele ugen. Det satser vi på at kunne gøre igen.

Vi håber at ovenstående har givet en god idé om hvad Summer Camp er og rammerne for vores deltagelse. Har du lyst til at tage med os, så skynd dig at tilmelde dig via formularen herunder, så vi sammen kan komme videre med planlægningen. Og husk at du altid kan kontakte os og for svar på dine spørgsmål om lejren.

Officiel information om lejren

Arrangørerne og Dansk Taekwondo Forbund har lagt information ud omkring lejren. Her kan du blandt andet læse lidt om hvilke arrangementer der er planlagt samt hvem der underviser.

Arrangørens hjemmeside
Nyhed på Dansk Taekwondo Forbunds side
Arrangørens Facebook side

De bedste hilsner
Kwan Chang – Bramsnæs Taekwondo Klub