Nu kan børn, unge og voksne igen dyrke Taekwondo i Bramsnæsvighallen, i Ejby. Den 25. september 2013 klokken 18:00, genoptager klubben sin træning i Bramnsæsvighallen, og et særdeles kompetent trænerteam og en ambitiøs bestyrelse, står klar til at modtage alle interesserede. Instruktørteamet, der nu genåbner Bramsnæs Taekwondo Klub, har alle mellem 10 og 25 års erfaring med Taekwondo og har alle startet deres taekwondokarriere i netop Bramsnæs Taekwondo Klub. Instruktørteamet bakkes op af en garvet bestyrelse, hvis medlemmer har mangeårig erfaring med foreningsarbejde og brænder for at skabe gode betingelser for den nystartede klub og dets kommende medlemmer. At folkene…