Første Målsætning Nået

taekwondo-ejbyTo måneder før planlagt, nåede vi i Bramsnæs Taekwondo Klub, vores første målsætning.

Ved den stiftende Generalforsamling i september 2013, fremlagde Bestyrelsen første målsætning i relation til opstart af Taekwondo Klubben. Den lød på, at vi inden åres udgang, havde nået 20 betalende og aktive medlemmer.

Denne målsætning har vi nu nået, og for hver uge der går, kan vi med glæde sige velkommen til endnu flere nye medlemmer i hallen i Ejby.

Det er en fornøjelse at se så mange, der har lyst til at dele vores interesse for kampsporten Taekwondo, og både Bestyrelse og Instruktørteam glæder sig i den grad, over tilslutningen.

Især glæder det os at se så mange familier, der deltager sammen. Det giver en rigtig god stemning  og dynamik på holdet og det er tydeligt at se, at både børn, unge og voksne giver den gas ved hver træning.

Vi ser frem til en masse gode træningstimer og takker mange gange for alle de nye medlemmer, som har lyst til at bakke op om os og være med til at opbygge Kwan Chang – Bramsnæs Taekwondo Klub