Ultra-begynderstævne for de helt nye børnekæmpere
Vi er inviteret til at deltage i et begynderstævne i Holbæk, kun for dem der endnu ikke er gamle nok
eller gradueret højt nok, til at de kan deltage i et officielt stævne.
Det er alle tiders mulighed for at prøve kamp i nogle andre rammer, end i vores egen klub.
Stævnet er for børn fra 4-15 år med lidt, eller slet ingen kamperfaring.
I modsætning til officielle stævner, så vil deltagere her blive matchet med en modstander, hvor der tages højde for andet end vægt og alder.
Der vil også blive taget hensyn til bæltefarve og kamperfaring.
Vi vil rigtig gerne have så mange af Jer som muligt med til stævnet, og Bramsnæs Taekwondo Klub dækker derfor deltagergebyret på 50,00 kr.
Vi sørger også for at indkøbe beskyttelsesudstyr til udlån, hvis der skulle være nogen, som endnu ikke har fået indkøbt personligt udstyr (arm- og benbeskytter).
Tandbeskytter skal I dog selv anskaffe.
De elektroniske sokker, som er nævnt i invitationen fra Holbæk Taekwondo Klub, har vi også til udlån i klubben.
Stævnet afholdes søndag den 4. maj 2014 fra klokken 08:00-16.
Seneste tilmelding er tirsdag den 15. april 2014
Hvis du har mod på at stille op, så tilmeld dig stævnet ved at bruge formularen herunder
Hvis du har spørgsmål til stævnet eller tilmeldingen, så kontakt os endelig på kwanchang@kwanchang.dk.
(Invitationen fra Holbæk kan du se her)
De bedste hilsner
Kwan Chang – Bramsnæs Taekwondo Klub