En god dag til Talent Cup i Ringsted

En god dag til Talent Cup i Ringsted

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

“Det var helt vildt fedt. Hvornår kan jeg prøve det igen”

Det var ordene fra Thomas efter han havde været på gulvet for at vise sine to Taegeuks til Talent cup i Ringsted i går, lørdag den 19. april 2015.

Thomas Fredsted gjorde det rigtig flot, og det var tydeligt, at han havde forbedret sig efter sit sidste stævne i Esbjerg i slutningen af februar.
Han gjorde det faktisk så godt, at han blev nummer to ud af de fem deltagere der var i hans gruppe, og fik således en flot sølvmedalje om halsen senere på dagen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEmma Fahy var den næste fra Bramsnæs som skulle på gulvet. Sidste gang Emma var til teknikstævne var oktober måned sidste år. Og hold da op for en udvikling Emma har været igennem! I en gruppe på ti deltagere blev Emma nummer 5. Og samtidig skal det siges, at hendes point lå utrolig tæt på på fjerde og tredje pladsen!

Der er ingen tvivl om, at Emma har trænet intensivt og at hun er meget talentfuld.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAKort efter Emmas præstation, skulle Lars Wagner i ilden. Lars var, grundet manglende mandlige modstandere i sin gruppe, flyttet til den tilsvarende kvinde-gruppe. Lars kunne, ligesom Thomas og Emma, demonstrere, at tekniktræningen giver resultater. Mange af de fejl som Lars lavede ved sit sidste stævne, var nu rettet og stilen markant forbedret. Desværre havde Lars’ to modstandere også et tilsvarende højt niveau. Lars fik derfor en tredjeplads ud af tre, hvilket dog også udløste en bronzemedalje, som Lars helt sikkert kan være stolt af.

Alexander Wagner skulle også have deltaget, men måtte se sig kæmpet i knæ af en kedelig virus. Derfor blev den næste Kwan Chang’er på banen Flemming Rolander, der i en gruppe af velkendte modstandere, skulle vise, om også han havde hævet sit niveau, siden sidste stævne. En guldmedalje om halsen senere på dagen, bevidner, at også han havde givet den en skalle med træningen!

Alt i alt en en rigtig god dag i Ringsted for Bramsnæs Taekwondo Klub. OLYMPUS DIGITAL CAMERAUdover de flotte resultater, som vi er meget stolte af, så havde vi også en rigtig hyggelig dag sammen. Både deltagere og de der var mødt op som publikum, fik snakket, klappet hygget og grint sammen hele dagen, så tiden gik utrolig hurtigt. Det er  nu engang endnu vigtigere end resultaterne.

Vanen tro, så sluttede vi aftenen af med stævnepizza, og brændte lige det sidste energi af med mere hygge, boldspil, dart og trampolinspring, denne gang  hjemme hos Thomas og Joakim. Super hyggeligt og en tradition vi gerne holder fast i.  Tak til Laila og Jakob for at ligge hus til.

Herunder har vi lagt lidt billeder fra dagen ind, så I der ikke var med denne gang, gang fornemme stemningen.

Tusinde tak for endnu en hyggelig stævnedag 🙂