Holdopdeling og coach-ordning

Holdopdeling og coach-ordning

Holdopdeling

holdopdeling

Da vi efterhånden har fået så stor spredning i vores bælter, har vi besluttet at det er på tide at opdele vores onsdagshold i i to. Derved får vi mulighed for i endnu højere grad at målrette træningen samt hjælpe Jer til at nå jeres individuelle mål.

Holdene vil fortsat være fælles børne- og voksenhold, så børn og forældre har mulighed for at træne sammen.

Holdinddelingen vil fremover se således ud:

Hold 1Onsdag 17:30-18:45Hvidt til orange bælte
Hold 2Onsdag 18:45-20:00Grønt til sort bælte

Holdinddelingen vil allerede være gældende fra den kommende onsdag, 9. september 2015. Vi håber I vil tage godt imod ændringen 🙂

Coach-ordning

Alle medlemmer har nu fået udpeget en “coach” der er klar til at hjælpe med alt hvad der rører sig i vores klub. Den udpeget coach har til formål at hjælpe både helt nye elever samt elever der ønsker at deltage i stævner, nå det næste bælte eller forbedre en helt konkret teknik.

Coachen kan sammenlignes med en mentor og for helt nye elever, kan det være en stor hjælp at vide, at der er en udpeget person som står klar til at hjælpe med vejledning til at købe en dragt, forklare hvad en bælteprøve er eller blot til en god snak om hvad der er værd at vide som ny i Taekwondo.

For de mere etablerede elever vil coachen have fokus på at hjælpe til at få tilmeldt til stævner rettidigt, sætte personlige mål eller noget helt tredje.

Det er vigtigt at understrege, at der er dig der bestemmer om, og i hvilken grad, du vil benytte dig af den tilknyttede coach. Du vil i løbet af de kommende uger blive kontaktet af din coach, så du ved hvem det er, og muligvis allerede få en dialog om hvordan du har tænkt dig at bruge tilbudet.