Grundet manglende billeder er dette indlæg blevet meget forsinket. Men nu udgiver vi det alligevel, og opdaterer det senere med resten af billederne fra weekenden 🙂
Flemming og jeg (Camilla) hentede Thomas i Roskilde kl 17 fredag aften og kørte derefter til Fjordglimt for at mødes med Lars. Efter alt var pakket og klar kørte vi mod Esbjerg (med et par stop undervejs til indkøb af proviant og aftensmad). Vi ankom til Esbjerg Camping omkring kl 21:30, men det betød ikke at der ikke var energi til at øve taekguek, armbøjninger og aftenhygge 🙂
Lørdagen startede med morgenmad i hytten og en lille køretur på 15 min til EFI hallerne i Esbjerg. Her var der kampstævne i den ene hal og teknikstævne i hallen ved siden af.
Vi havde en lidt dramatisk start på stævne dagen. Grundet forvirring omkring tidsplanen fik Oliver og hans mor og far pludselig meget travlt! De var nemlig kørte fra Sjælland lørdag morgen, i den tro at Oliver havde kamp nummer 80. Det viste sig at han havde kamp nummer 3!
Så lige så snart de ankom til hallen, fik Oliver udstyr på fik på gulvet. Hans modstander passede rigtig godt til Olivers niveau og de havde en god første omgang, indtil Oliver desværre kom til at sparke sin modstander i hovedet og blev diskvalificeret. Super ærgelig, for han kæmpede super flot, og det kunne have blevet en god kamp. Det var en vigtig lektie og Oliver er klar igen til næste kampstævne.
Oliver nåede lige at blive færdig med sin kamp, så han kunne se Thomas gå på gulvet inden vedsiden af. Det var Thomas’ første teknik stævne, og trods nerverne og et par småfejl, gjorde han det rigtig godt. Thomas blev nummer fem ud af fem i hans gruppe. Thomas’ alder+bæltegruppe er rigtig hård, men han lå tæt på sine modstandere, og ser frem til næste stævne i Ringsted.
Næste mand på gulvet var Lars Wagner. Da han var ene mand i sin gruppe, var han blevet rykket til en gruppe med fire kvinder. Til trods for et par småfejl grundet nervøsitet, fik han en flot tredjeplads! Lars har efterhånden en del stævneerfaring, og vidste med det sammen hvilke fokus punkter han skulle arbejde med frem mod stævne i Ringsted.
Under opvarmningen kom jeg desværre til skade med mit knæ, så jeg nåede aldrig på gulvet.
Mens Lars kørte mig på Esbjerg skadestue gik Sambonim Flemming på gulvet. Flemming var super godt forberedt til stævnet, og gik to flotte poomsae’er med god udstråling. Han endte med en flot bronzemedalje.
Den sidste deltagelse til dagens stævne fra Bramsnæs Taekwondo klub var Flemming. Han deltog nemlig også i disciplinen speed break(video kommer snart). Her går det ud på at slog/sparke brædder over på tid. Flemming var i mod Thomas fra Roskilde og han tabte med under et halvt sekund! (Grundet glat gulv ifølge Sabonim).
Alt i alt en sjov, hyggelig og ikke mindst lærerig dag for alle vores seje deltagere.