Kom og brug din stemme
- Mandag den 27. marts 2017
- Klokken 17:30 -19:30 Generalforsamling og pizza
- Mødelokalet på 1. sal i Bramsnæsvighallen (ved køkkenet)
- Tilmelding nederst denne side (vi sørger for pizza og sodavand)
Det er blevet tid til den årlige Generalforsamling og vi håber igen at se et stort antal deltagere. Udover Generalforsamling, så bliver der nemlig også tid til at spise en masse pizza og tale om årets Sommerlejr der afholdes i Esbjerg 8.-14. juli 2017 (uge 28).
Forandringer på vej – vær med til at vælge
Generalforsamlingen er din mulighed for at sætte dagsordenen for Bramsnæs Taekwondo Klub. Det kan du blandt andet gøre ved at være med til at vælge den bestyrelse som du mener kan give vores klub de bedste muligheder for at skabe endnu flere gode oplevelser til os alle. Det er også her Bestyrelsen fremlægger et budget, som i høj grad er styrende for hvilke, og hvor mange, aktiviteter vi gennemfører i 2017/2018.
I Bestyrelsen ligger vi op til at der skal ske nogle forandringer, for at vi kan sætte endnu mere energi bag alle de ting som vi gerne vil gøre mere ud af.
Det betyder blandt andet at vi på flere bestyrelsesposter ligger op til en udskiftning, hvilket vi håber I alle sammen vil bakke op omkring.
Mere information i din mailbox
Alle stemmeberettigede melemmer modtager i den kommende uge dagsorden, regnskab og forslag til budget i deres mailbox.
Vi håber at I vil gennemlæse materialet før Generalforsamlingen og fremsend endelig eventuelle spørgsmål, hvis der skulle være nogen. Du er også velkommen til at fremsende ændringsønsker til vedtægter eller punkter som ønskes frembragt på mødet. Dette vil ligeledes fremgå at dagsorden og vedtægter som udsendes på mail.
Af hensyn til vores bestilling af forplejning er det nødvendigt at tilmelde sig arrangementet. Det er helt fint at tage hele familien med – forsamlingen afholdes i øjenhøjde med respekt for at der er både børn og voksne som deltager.
Vi glæder os rigtig meget til en god og hyggelig aften sammen med jer.
På vegne af Bestyrelsen
Flemming Rolander