Endnu en god Træningslejr er slut
Fredag den 15. juli 2016 vendte de sidste deltagere fra Bramsnæs Taekwondo Klub hjem fra en uges ophold i Viborg, hvor den årlige Summercamp blev afholdt.
Klubben kunne denne gang mønstre 14 deltagere i vidt forskellige aldre og bæltegrader som i en hel uge kunne fornøje sig med træning og undervisning fra nogen af verdens bedste Taekwondo atleter. Joakim Stubkjær kunne den sidste dag bryste sig af at have trænet hele 13 træninger henover ugen. Flere andre lå lige i hælene af ham, så der er virkelig blevet gået til den!
Oppakning til en hel uge
Da vi selv forestår madlavning og spiser sammen i vores eget telt, er der brug for at have en del rekvisitter med.
Køkkenborde, kogegrej, spisepladser og køleskabe fylder en hel del. Så selvom vi i bedste Tetris-stil have pa
trailerne var det en udfordring at få plads til det hele.
Vi har i alle fald konkluderet, at vi til næste år har brug for bedre transportmuligheder, så det er vi allerede nu i gang med at forberede.
Det hele kom dog både afsted og retur, selvom vi dårligt kunne have haft mere med.
“Strålende” vejr
Der var muligvis flere grunde til at der blev trænet så intens på Lejren. Vejret viste sig nemlig ikke ligefrem fra sin bedste side. Rent faktisk var der ikke en eneste dag, hvor vi ikke have regn. Især på ankomstdagen var der meget regn.
Det betød, at Lars, Christian, Søren, Joakim og Thomas måtte rejse vores nyindkøbte fællestelt i strålende regnvejr. Det var intet mindre end en heroisk indsats de præsterede, for at vi dagene efter, kunne hygge os sammen i tørvejr med god mad og en farlig masse dansk hygge.
De mange regnbyger gav os god grund til at samles i teltet om eftermiddagen og aftenen. Der blev både spillet kort, hørt musik, lavet og spist mad, samt festet i teltet.
Ét stort fællesskab og mange fine præstationer
Som nævnt var vi samlet på tværs af alder og niveau.
Som altid når vi er på lejr, så er det kun med til at øge fornøjelsen ved at være sammen afsted. Vores yngste deltager var dette år Jeppe på 6 år og Henriette som den ældste var lige rundet 50 år. Alligevel kunne rigtig mange at træningerne tages i fællesskab, så de mange nye indtryk og oplevelser bagefter kunne drøftes i fællesteltet om aftenen.
For nogen var bare det at deltage på lejren for første gang en bedrift i sig selv, mens andre havde helt klar mål med træningsopholdet.
Eksempelvis var Christian på en hel dags Hjælpetræner-kursus, så han nu er endnu bedre rustet til at hjælpe på begynderholdet om onsdagen. Et stort tillykke med gennemførelsen og de fine mærker der nu kan pynte på Christian dobok.
Derudover var Camilla og Thomas på åbningsdagen til Dangraduering.
Begge bestod de prøven til 3. Dan. Det var et stort punktum for et træningsforløb der har strakt sig over det meste af et år og deres præstation til prøven var i verdensklasse.
Det var således både nogle trætte 3. Danner, en glad klub og en stolt træner der om aftenen kunne feste og fejre de nye bæltegrader.
Og hvem ved – måske er der også til næste år et par stykker der skal til Dangraduering? Der er i alle fald nogen som er gået i skarp trænings-modus for at forsøge at nå målet om sort bælte 🙂
Sæt kryds i kalenderen allerede nu
Er du blevet en lille smule interesseret i at deltage på næste års Summercamp, så sæt allerede nu kruds i kalenderen ved den 8.-14. juli 2017. Her kommer Esbjerg til at være vært for for Lejren og vi skal naturligvis deltage igen. Gerne med endnu flere deltage end i år.
Vi kommer løbende til at gøre reklame for eventet, for det er simpelthen en oplevelse vi ønsker flest muligt får del i. Samtlige af årets deltagere kunne på lejrens sidste dag, enstemmigt konkludere, at det havde været en super lejr, også selvom vejret kunne have været bedre. Dét er da bare lykken at høre!
Som nævnt, sæt kryds i kalenderen og forbered dig på at tage med os til næste år. Der er garanti for en fed oplevelse 🙂