På vejen hjem fra en lang vandretur langs Han floden i Seoul stødte jeg tilfældigvis på denne, godt gemte, dojang. Naturligvis skulle den lige undersøges nærmere og det viste sig at være Master Im Im Hwan som var indehaver af stedet.
Master Hwan er 8. Dan og har et imponerende CV bag sig.
Leder af Kukkiwon Demonstration team, Ledende instruktør i Korean Taekwondo Assosiation, samt nu medlem af indtil flere Kukkiwon lederforum samt Korean Taekwondo Assosiation (KTA). KTA er blandt andet den organisation der samlede de mange fraktioner (kwans) af Taekwondo i 60’erne samt står bag udfærdigelsen af de fleste poomsae som vi praktiserer i dag.
Trods dojangens meget beskedne størrelse tæller den mere end 200 elever hvoraf langt de fleste er børn. Ganske som i næsten alle de andre dojangs jeg har besøgt i Korea.
Master Hwan var meget glad for at jeg stoppede ved hans dojang og inviterede mig til en træning senere på aftenen. Så klokken 19:30 troppede jeg igen op ved hans dojang, denne gang med dobok og klar til at deltage i festlighederne. På min rejse har jeg efterhånden lært ikke at sætte forventningerne for højt, for kvaliteten af både undervisning og de andre elevers kunnen, har i dén grad været svingende. Master Hwan’s træning viste sig dog at ligge i den gode ende af skalaen.
Fra start var der en god energi hos eleverne som bidrog med både at tælle højt og istemme med kihap når holdkaptajnen initierede det. Efter en klassisk koreansk opvarmning, der for en gang skyld inkluderede armstrækninger, blev der lynhurtigt og meget rutinepræget sparket ganske lidt på pads. Derefter poomse-træning. Alle taegeuk og poomsae fra Il Jang til Cheonkwon blev gået men egentlig undervisning og rettelser blev der ikke praktiseret. Lidt ærgerligt, for det så ud til at nogle af eleverne godt kunne lægge lidt mere energi i detaljerne. Afslutningsvis fik alle elever lejlighed til at demonstrere gennembrydning på plastik-klodser som vi kender det i Danmark.
En time og ti minutter efter start var træningen slut. Stadig med et højt humør hos alle og velvilligheden til at stille op til det obligatoriske holdfoto var stor.
Efter træningen blev jeg inviteret på lidt frugt på Master Kees kontor (ja, hernede har alle cheftrænere naturligvis deres eget kontor i dojangen), hvor vi, trods en kæmpe sprogbarriere, kiggede på gamle billeder og resultater fra Hwan’s fortid.
Jeg lærte nok ikke rigtig noget nyt ved denne træning, men det var utrolig opløftende at se, at der rent faktisk er nogle koreanske Masters der stadig praktiserer god klassisk Taekwondo undervisning i deres dojang. Også selvom det er på amatør niveau og antallet at højtgraduerede voksne er forsvindende lille.
Alt i alt er jeg glad for at Yongsan Sports Academy tilfældigvis lå på min vej og at jeg valgte at stikke hovedet ind samt taknemmelig for den gæstfrihed jeg blev mødt med.
Jeg glæder mig til at komme hjem og træne med Jer alle sammen i Danmark igen.
De bedste hilsner
Flemming